Hvem er jeg

Min historie
For et par år siden, boede jeg på en gård med heste, høns, kat, mand og barn. Det var et hektisk liv og jeg gik med en konstant knude i mave. Når der var noget der gjorde ond eller var svært, blev der bare fyldt mere på... Indtil jeg ikke kunne mere...
Nu sidder jeg så i en lejlighed på 2. sal med en dreng i en 7-7 ordning. Et sted jeg altid har frygtet... Et sted hvor man bliver tvunget til at mærke sig selv...
Det viste sig dog at være den største gave man kan ønske sig. En helt ny start hvor jeg har fået lov til at dykke ned i mig selv og opdage hvem jeg virkelig er. Det er bestemt ikke nemt at stå ansigt til ansigt med sig selv. Men det er enormt givende. Det har givet mig en ro og et overblik jeg aldrig før har haft.
Vølvens Lærling
Ordet Vølve kommer fra nordisk mytologi og betyder "bærer af hellig stav". Det blev brugt om kvinder der havde spirituelle evner, som minder om det man ser hos Shermanisme, Heksekunst og Spådomskunst. De historiske og mytologiske fremstillinger, viser at de nød stor respekt.
Ja, jeg kunne godt have valgt at bruge ordet Sherman eller Heks. Men vi bor i Norden og vores historier og myter fortæller om Vølver. For mig er den moderne Vølve en kvinde som har lært en bred vifte af forskellige spirituelle praktikker, som Clairvoyance, Healing, Krystaller, Tarotkort, Urterne egenskaber og meget meget mere. Hun ser det hele menneske og hjælper hvor hun kan og ser hvad den enkelte har brug for.
Jeg er meget fascineret af den nordiske mytologi, men jeg er ikke Asetroende. Jeg tror på det jeg kan mærke og oplever, og som giver mening for mig her og nu. Og det tror jeg også vølverne fra gammel tid har gjort. Dengang var religion det der var omkring en og ikke noget man var...